mystery shopping
Mystery Shopping som informations-indsamlingsform giver mulighed for at måle medarbejdernes attituder i forbindelse med, at en potentiel ny kunde henvender sig telefonisk eller personligt.
Der måles på en måde "realtime", idet situationerne bedømmes umiddelbart under/lige efter oplevelsen med virksomhedens medarbejdere, og dermed uden de bias, som kan opstå ved efterfølgende interview med ”rigtige kunder”, som har været i kontakt med virksomheden. Endvidere kan de situationer, som virksomheden ønsker at måle på designes så konkret, at målingerne bliver uhyre målrettede.
Mystery Shopping situationerne kan endvidere medvirke til, at analysen bliver mere handlingsorienteret og problemløsende, i modsætning til andre analyseformer, som ofte er af mere diagnosticerende karakter.
Men der er også nogle begrænsninger, som man skal være opmærksom på i relation til et mystery projekt, eksempelvis:
Der må ikke måles på "for subjektive" elementer
Denne form for analyse er på mange måder objektiv – men hvis man ikke er varsom med setup, måleelementer m.v., kan der være en risiko for, at subjektive betragtninger sniger sig ind i analyserne. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at man ikke måler på elementer, som ikke i princippet kan bedømmes rimeligt konsistent.
Der kan ikke forventes mere end "en rimelig dybde" i gennemførelsen af situationen
Jo dybere situation bliver, jo større er kravene til kundeprofilen og shopperens mulighed for / evne til, at kunne improvisere, og dermed risikoen for subjektivitet og ”afsløring”.
Kundeprofilen må ikke indeholde for mange elementer og der skal være harmoni mellem kundeprofilen og de situationer, som ønskes testet
Den potentielle kunde skal så vidt muligt være i harmoni med den ønskede kundeprofil, men der er naturligvis også tale om, at shopperen skal lære noget af profilen udenad. Såfremt der indbygges for mange elementer i profilen, er der risiko for, at ”shopperen falder ud af rollen”. Omvendt skal kundeprofilen indeholde så mange relevante informationer som muligt. Altså – sammenhængen mellem kundeprofilen, den potentielle kunde og ”shopperen” giver nogle begrænsninger i de situationer, som skal testes.
